| 
			1. ParterAbonnementsvilkårene er gældende for personer der opretter og/eller
			anvender abonnementet samt eventuelle tillægsydelser. Disse personer
			betegnes samlet som Kunden. Aftalen om abonnement indgås mellem Kunden
			og OnSiteCatalog.com Aps (herefter OnSiteCatalog.com).
 
 2. Aftalens Omfang
 Abonnementsvilkårene er gældende for OnSiteCatalog samt tillægsydelser.
			Abonnementsvilkårene er dækkende for ethvert mellemværende mellem
			Kunden og OnSiteCatalog.com, med mindre andet udtrykkeligt fremgår af
			særskilt aftale.
 
 3. Etablering af Kundeforholdet
 Der kan alene etableres et kundeforhold i forbindelse med bestilling og
			oprettelse af en OnSiteCatalog konto. Ved aftaleindgåelse er Kunden
			forpligtet til at opgive korrekt navn, adresse og telefonnummer. Kunden
			skal oplyse en e-mail adresse, som OnSiteCatalog.com kan anvende til
			fremsendelse af al elektronisk information.
 Kunden er ligeledes forpligtet til at holde sine personlige
			oplysninger, herunder e-mail adresse, opdateret til ethvert tidspunkt.
			Etablering af kundeforholdet er omfattet af en generel fortrydelsesret
			på 14 kalenderdage fra den dato Kunden modtager oplysning om at Kundekontoen er aktiveret.
 
			Fortrydelsesretten pr. katalog bortfalder i det øjeblik upload af en pdf fil påbegyndes. Det er udelukkende Kundens ansvar at uploade den korrekte pdf fil.  
 
			
			4. E-mail
 OnSiteCatalog.com fremsender alle oplysninger til Kunden i elektronisk
			form til den i punkt 3 opgivne e-mail adresse. Oplysninger fremsendes
			som tekst evt. i html-format eller som vedhæftet PDF-fil. For at læse
			PDF-filerne kan Kunden benytte gratis-programmet Adobe Reader.
			Skriftligt materiale fremsendes således som udgangspunkt alene
			elektronisk.
 Kunden accepterer ved indgåelse af denne aftale, at OnSiteCatalog.com
			fremsender materiale elektronisk. Kunden er forpligtet til løbende at
			holde sig orienteret på den opgivne e-mail adresse.
 
 5. Ansvar & Fortrolighed
 Brugeroplysninger udleveret til Kunden er fortrolige og må ikke
			videregives til tredjemand. Kunden er selv ansvarlig for eventuelt
			misbrug af disse brugeroplysninger og hæfter således for alt forbrug på
			sin OnSiteCatalog konto.
 Bortkommer brugeroplysninger, eller har Kunden mistanke om at
			tredjemand har kendskab til disse, skal Kunden straks kontakte
			OnSiteCatalog.com, som spærrer for igangværende konto og fremsender nye
			brugeroplysninger. I tilfælde af tredjemands misbrug af Kundens
			abonnement, påhviler det Kunden at dokumentere dette.
 OnSiteCatalog.com videregiver alene oplysninger, når det kræves i
			henhold til den gældende lovgivning på området, eller efter aftale med
			Kunden om eksempelvis opgivelse af telefonnummer til oplysningstjenester
 eller lignende. OnsiteCatalog.com videregiver ligeledes ikke informationer til
			3. part med mindre, at det er i forbindelse med køb og/eller salg af 3.
			part ydelser.
 
 6. Betalingsforhold
 Det er en forudsætning for abonnementet, at Kunden tilmelder sig
			betaling med Dankort eller andet betalingskort, som er godkendt af
			OnsiteCatalog.com og PBS. Abonnementsbaserede ydelser samt
			oprettelsespriser faktureres forud til udgangen af en abonnementsperiode. Abonnementsperioden valgfri mellem fra minimum 1 måned.
 
			
 
			
			OnSiteCatalog.com fremsender i starten af hver abonnementsperiode en faktura for den efterfølgende abonnementsperiode til Kunden per e-mail.Denne faktura trækkes automatisk på Kundens betalingskort 3
			kalenderdage efter fremsendelsen. Kunden har således altid en mulighed
			for at kontakte OnSiteCatalog.com inden betalingen, hvis Kunden mener
			der er fejl eller mangler ved regningen. Hvis Kundens betalingskort
			afvises, er OnSiteCatalog.com berettiget til at opkræve betaling for
			fremsendelse af rykker og morarenter.
 
			
 
			
			OnSiteCatalog.com benytter en underleverandør, som er godkendt af PBS
			international og PBS til betalingsløsning. Ved automatisk trækning på
			betalingskort gemmes Kundens kortinformationer ikke hos
			OnSiteCatalog.com, men hos underleverandøren. 
 
			Ved spærring af kortet er Kunden selv ansvarlig for at foretage en ny
			tilmelding med et nyt betalingskort. Dette gøres via "Min Konto".
 
			
 
			Ved indgåelse af denne aftale giver Kunden OnSiteCatalog.com
			tilladelse til at foretage automatiske trækninger på Kundens
			betalingskort i henhold til overstående. OnSiteCatalog.com er
			berettiget til at deaktivere Kundens OnSiteCatalog konto og/eller katalog indtil
			betalingsforholdet er bragt i orden. Det kontraktlige forhold forbliver
			bindende uafhængigt af Kundens betalingsstatus. 
 
			 
			 
			Kan der ikke hæves på Kundens angivne betalingskort adviseres via email og Kunden kan via sin konto logge ind og angive et nyt betalingskort under "Ændré Betalingskort". Der trækkes intet beløb ved ændring af betalingskort.
 
 
			
 
			Tabt abonnementsperiode på grund af deaktivering refunderes ikke.OnSiteCatalog.com er berettiget til at opkræve administrationsbeløb for
			udsendelse af rykkere samt for fremsendelse af sager til inkasso.
			OnSiteCatalog.com udsender kun elektroniske regninger til Kunden.
 Ovenstående betalingsbetingelser gælder uafhængigt af, om der er
			indgået særskilt aftale med OnSiteCatalog.com om betaling via
			tredjemand.
 
 7. Priser & Taksering
 OnSiteCatalog.com opkræver de til enhver tid gældende priser for
			abonnement og forbrug for den specifikke abonnementstype.
			OnSiteCatalog.com kan herudover opkræve betaling for særlige
			tillægsydelser bestilt af Kunden. Oplysninger om de til enhver tid
			gældende priser kan findes på www.onsitecatalog.com.
 
 
			Priser er angives eksl. moms. Priser angivet i () er inkl dansk moms.
 
			Ændringer i
			priserne er underlagt samme betingelser som ændringer i abonnementsvilkårene jf. punkt 10.
			 
			Priser oplyses i DKK, EUR, GBP og USD under deres respektive sprogvalg. Der kan betales med Dankort, VISA, MasterCard, Maestro og JCB.
 
			  
			 
			
			
			8. MisligholdelseMisligholder Kunden sit abonnement, er OnSiteCatalog.com berettiget til at afbryde eller lukke dette med øjeblikkelig virkning uden forudgående varsel.
 Et eller flere af følgende punkter hører under væsentlig misligholdelse:
 
 
				Hvis OnSiteCatalog.com afbryder abonnementet som følge af
			misligholdelse vil OnSiteCatalog.com orientere Kunden om årsagen.
			Kunden er ikke berettiget til afslag i abonnementsprisen som følge af
			afbrydelser i forbindelse med misligholdelse.Overtrædelse
				af gældende lovgivning, herunder udbredelse/distribution af racistiske
				budskaber eller billeder som skønnes at nedgøre minoritetsgrupper.Ukorrekte eller manglende kundeoplysninger.Manglende betaling. 
 9. Opsigelse
 Abonnementsperiode pr. katalog sker ved at det slettes før en ny abonnementsperiode begynder via "Min Konto". Hvis en ny
			abonnementsperiode er påbegyndt fakureres denne. Tilbageværende
			abonnementsperiode refunderes ikke.
 
 Ved OnSiteCatalog.com's varsling af ændringer af abonnementsvilkår,
			priser eller produktændringer kan Kunden i varslingsperioden opsige
			abonnementsaftalen.
 En sådan opsigelse skal ske til udgangen af varslingsperioden med et
			varsel på mindst 14 kalenderdage, uanset en eventuel bindingsperiode og
			uanset det normale opsigelsesvarsel jf. OnSiteCatalog.com's
			abonnementsvilkår.
 
 10. Ændringer af Abonnementsvilkår
 OnSiteCatalog.com forbeholder sig ret til at ændre
			abonnementsbetingelserne, priser og produkter med et varsel på 30 dage.
			Er der tale om en forringelse af Kundens vilkår udsendes der
			information til Kunden elektronisk.
 I visse tilfælde kan Kunden opsige abonnementet jf. punkt 9 som følge af abonnementsændringerne.
 Kunden har ansvaret for til enhver tid at holde sig underrettet om
			OnSiteCatalog.com's gældende abonnementsvilkår, priser og produkter.
 
 11. Erstatningsforhold
 OnSiteCatalog.com er ikke erstatningsansvarlig for følgende forhold:
 
 
				
				Direkte og indirekte tab opstået som følge af vedligeholdelse, forstyrrelser, afbrydelser eller nedbrud af hardware der hoster onsitecatalog.com.Kundens brug af tredjemands support, samt uvedkommendes adgang til Kundens data.Hel eller delvist manglende adgang til OnSiteCatalog.com's
				ydelser såfremt dette skyldtes forhold uden for
				OnSiteCatalog.com's kontrol betegnet som Force Majeure. Force Majeure
				kan være, men er ikke begrænset til, lynnedslag, oversvømmelse, terror,
				ildebrand, krig, strejke, lockout og strømafbrydelser. Herunder også
				strejke og lockout blandt OnSiteCatalog.com's egne medarbejdere, samt
				overbelastning af nettet, fejl i andres netværk og systemnedbrud. 12. Tvister & Klage
 Kunden kan klage skriftligt til OnSiteCatalog.com. OnSiteCatalog.com
			vil indenfor en måned behandle klagen og træffe en afgørelse.
 |